28 apr 2016

Solen skinner igen på Folkebådene

onsdagssejlads

Igen var Folkebådene velsignet fra vejrgudernes side. Lidt koldt, men let vind og sol gjorde aftensejladserne 27/4-16 til en dejlig aften, for de 8 Folkebåde. Dommeren blev venligt udlånt af Sejlerskolen, idet Brian Capion, ene mand, sørgede for fine baner, og da vinden døde fik han også kortet banen af, så vi kom i havn, inden det blev helt mørkt. sejladserne blev vundet af Private Lady og Geppeline, men de virkelige vindere var de sejlere som fortsatte ind på restauranten, hvor de serverede en super menu, bestående af kylling, champignon og noget grønt, i flødesovs, med masser af bacon (vi levnede bacon!), smørstegte kartofler og salat, og som dessert, is og kage.

Flemming, ALPI