Pigesejlads

Kerteminde Sejlklub

Startside Pigesejlads Resultater Fotoalbum

Op

Et historisk tilbageblik fra pigesejlads i Kerteminde Sejlklub

 

I Efteråret 1988 var der to friske piger, der efterhånden var blevet trætte af, at sidde og beundre mændene og kun gøre det der blev beordret til ombord. Med denne funktion – eller mangel på samme var kvindens vigtigste gasteplads som regel i Kabyssen. Det skulle der gøres noget ved, synes Tenna Petersen, folkebådssejler fra Odense og Bente Pedersen, folkebådssejler fra Kerteminde.

De to piger tog initiativ til at indkalde til et møde i Kerteminde Sejlklub – ”kun for piger”! Der mødte 53 friske piger op, og inden længe var der stablet 12 både med besætning på benene.

Snart fik Tenna og Bente følgeskab af Susanne Larsen, Kerteminde og Susanne Larsen, Odense. Pigesejladsudvalget fik hurtigt betegnelsen ”Larsen og Pedersen”,

Og med deres kræfter blev der nu skabt vilkår for mange pigesejlere hvoraf mange ikke kendte hinanden på forhånd. Dette var også starten på mange gode og solide venskaber, og mange af os holder sammen den dag i dag.

Ved præmieuddelingsfesten 1988 blev Tenna Pedersen kåret som ”Årets sejler”. Denne titel havde hun fortjent for, som formanden sagde i sin tale; at hun på to områder havde ydet en bemærkelsesværdig indsats, nemlig som initiativtager til pigesejladsen i Kerteminde, og for at have været med til at vinde Danmarksmesterskabet for folkebåde.

(Af Tina Courdt Hansen)

 Deltagende både gennem årene:

1988  12 både 1998  13 både 2008 8 både
1989  19 både 1999  11 både 2009 8 både
1990  19 både 2000  10 både 2010 9 både
1991  19 både 2001  7 både 2011
1992  17 både 2002  8 både 2012 25 års jubilæum
1993  14 både 2003  9 både
1994  13 både 2004  9 både
1995  13 både  2005  7 både
1996  13 både  2006  11 både
1997  ?   2007  9 både