Medlem

Kerteminde Sejlklub er blandt Fyns største sejlklubber.

Dette skyldes først og fremest klubbens høje aktivitetsniveau, som betyder en bred vifte af tilbud til alle, fra begynder til den erfarne sejler.

Udgangspunktet er selvfølgelig den gode beliggenhed midt i Danmark, hvor Kertemindebugten giver ideelle forhold for alt fra hyggelige aftenture, til kapsejlads på internationalt elite plan.

Fra klubbens start i 1947 har Kerteminde Sejlklub haft kapsejladstraditioner med adskillige sejlere fremme i national, international og OL kapsejlads, og er kendt i sejlerkredse som rutineret stævne arrangør. Men klubbens stander vises også andre steder af tursejlere, hvadenten det er medlemmernes fællesture i lokal området eller ocean og jorden-rundt sejlere under fremmede himmelstrøg.

Dette afsnit er til medlemmernes praktisk kommunikation i forhold til klubben, kontingentbetaling, køb af klubvarer, tilmeldinger til arrangementer, ind- og udmelding af klubben eller bestilling af nøgler, adgangskort, dokumentation af medlemskab.
Også beskeder fra klubbens ledelse til medlemmer findes i dette afsnit, sammen med meddelelser til og fra havnen, bestilling af kran, bookning af følgebåde osv.

Kort sagt, den praktiske hverdag der binder klub og medlemmer sammen i foreningslivet.

Venlig hilsen
Forretningsudvalget