Kerteminde Marina.

Oversigt over gældende bestemmelser.

Af

S. Riber Kristensen.

Højhedsretten.

Anlæg på søterritoriet administreres efter statens højhedsret over søterritoriet, som ikke er fastlagt i egentlig lovgivning. I ældre tid – før Enevældens ophævelse – havde kongen ejendomsret over søterritoriet, og han kunne som følge heraf bestemme, hvad der måtte udføres på havet langs kysten.

I dag er søterritoriet ikke undergivet ejendomsret, og kongens tidligere rettigheder administreres nu af flere ministerier. Højhedsretten indebærer, at der ikke uden tilladelse fra staten må foretages inddæmning/opfyldning på søterritoriet eller anbringes faste indretninger /anlæg.

For så vidt angår lystbådehavne gives de nødvendige tilladelser til etableringen i dag af Kystdirektoratet, der hører under Transport- og Energiministeriet (tidligere Trafikministeriet). En tilladelse bliver givet på forskellige vilkår (se nedenstående skrivelse af 19. juni 1972 fra Trafikministeriet).

Marinaen ligger dels på søterritoriet og dels på areal, der er indvundet fra søterritoriet ved opfyldning. Grænsen mellem søterritoriet og arealet, der er indvundet, følger søsiden af betonmuren langs promenaden. Molerne og broerne ligger således på søterritoriet, medens marinaens bagland - vinteropbevaringspladsen og det øvrige landareal - er matrikuleret som matr. nr. 114a og 114b Kerteminde Bygrunde og overdraget til Kerteminde kommune.

Vilkårene i indvindingstilladelsen er bindende for kommunen, men er ikke tinglyst. Vilkårene kan ikke ændres eller ophæves uden Kystdirektoratets tilladelse.

Planloven giver ikke kommunen hjemmel til at ændre vilkårene i indvindingstilladelsen.

Trafikministeriets / Kystdirektoratets vilkår:

1) Trafikministeriets tilladelse til indvinding af areal fra søterritoriet til etablering af Kerteminde Marina (ministeriets skrivelse af 19. juni 1972. J. nr. s. 2800-6, brev nr. s. 449).

ad. 1: I skrivelsen anføres en række vilkår, ministeriet har stillet for anlæggelsen af marinaen og den fremtidige administration af de landarealer, der er indvundet fra søterritoriet, samt moler og broer m.v., der ligger på søterritoriet.

Det er bl.a. betinget

- at anlægget udelukkende benyttes til anlægsplads for lystfartøjer, og

- at tilladelsen eller anlæggene ikke uden forud indhentet godkendelse fra ministeriet kan overdrages til andre.

2) Notat af 31. maj 1988 fra samtale mellem sekretariatsleder Finn Nørmark, Kerteminde Kommune, og kontorchef Reidar Jørgensen, Trafikministeriet.

ad. 2: Notatet uddyber bestemmelserne i skrivelsen af 19. juni 1972. I notatet anføres bl.a.: ”I

Trafikministeriets tilladelse af 19. juni 1972 til etableringen af marinaen i Kerteminde var der

bl.a. følgende vilkår:

at anlægget udelukkende benyttes til anlægsplads for lystfartøjer,

at tilladelsen eller anlæggene ikke uden forud indhentet godkendelse fra ministeriet kan

overdrages til andre.

Udtrykket ”anlæggene” skal forstås således, at det både omfatter moler og broer, og det

inddæmmede landareal. Vilkårene ville have været krævet tinglyst på ejendommen, hvis det var

en privat, der havde fået tilladelse til etableringen af marinaen, men ministeriet forudsatte, at

kommunen ville overholde vilkårene under alle omstændigheder.”

3) Trafikministeriets skrivelse af 13. august 1991 til Kerteminde Kommune (ministeriets j. nr. 89-3421-K439-001, brev nr. 1210) angående magelæg med deraf følgende ændringer i bestemmelserne for anvendelse af området til bådopbevaring.

ad. 3: I skrivelsen godkendtes de gensidige arealoverdragelser mellem Scangrund A/S (nu villaejerne Ved Stranden) og kommunen. Et areal af marinaen blev frigivet til byggeri. Til gengæld udvidedes bestemmelserne i skrivelsen af 19. juni 1972 til også at omfatte det areal, kommunen købte af Scangrund A/S. Tilladelsen er givet på vilkårene, der er betegnet nr. 1-4 i skrivelsen, og der henvises til kortbilag 2 i lokalplan nr. 42.

Vilkår nr. 2 er formuleret således: ”De vilkår, der er fastsat i ministeriets tilladelse af 19. juni 1972 til anlæg af lystbådehavnen, udgår, for så vidt angår det solgte areal, men gælder fremover for det i lokalplanforslag nr. 42, som områder G og H benævnte arealer. Vilkåret indebærer, at område H ikke kan benyttes som erhvervsområde uden særlig tilladelse fra ministeriet.”

Som vist på kortet er praktisk taget hele marinaens areal i dag omfattet af bestemmelserne i skrivelsen af 19. juni 1972. Undtaget er alene parkeringspladsen ved Johannes Larsen Museet og et mindre areal under og omkring den sydlige del af Bådkommissærens hal.

4) Kystdirektoratets skrivelse af 20. januar 2004 til Kerteminde Kommune (direktoratets j. nr. 4331-439-195-41).

ad. 4: Skrivelsen er direktoratets godkendelse, af lejemålet, der blev indgået med Bådkommissæren A/S d. 30.01.2003.

Fornævnte skrivelser ligger i Kystdirektoratets arkiv og i kommunens arkiv.

Det er Kystdirektoratet alene, der administrerer vilkårene i fornævnte skrivelser, og kommunen kan som tidligere nævnt ikke ændre eller ophæve de af Trafikministeriet/ Kystdirektoratet fastsætte bestemmelser ved en lokalplan.

Lokalplan.

5) Lokalplan nr. 42, august 1991, Boliger, fritidsformål og erhverv ved Kerteminde marina.

ad. 5: Kerteminde Sejlklub og Motorbådklubben AMANDA har rettet henvendelse til kommunen og anmodet om, at der bliver udarbejdet er ny lokalplan for marinaen til afløsning af lokalplan nr. 42. Der er gjort en energisk indsats for at få etableret adgang fra Hindsholmvej til sommerparkering på marinaen, men Amtet har afslået etablering af en overkørsel, og kommunen har udsat udarbejdelse af en ny lokalplan på ubestemt tid. Det bliver herefter medlemmer af det kommende byråd, der efter indstilling fra den tekniske administration afgør, hvornår en lokalplan skal udarbejdes og bestemmer planens nærmere indhold, herunder muligheden for at etablere en vej over vinteropbevaringspladsen.

For så vidt angår servitutterne (tilstandsservitutter), der blev pålagt marinaen i forbindelse med mageskiftet mellem Scangrund A/S og kommunen (se nedenstående tingbogsoplysninger: dok. lyst d. 12.12.1991 på matr. nr. 114a og 114b), kan det oplyses, at kommunen som planlægningsmyndighed har hjemmel til at ophæve tilstandsservitutter (planloven §15, stk. 2, nr. 16). Det er således muligt for kommunen helt eller delvis at ophæve servitutterne, der er tinglyst til fordel for villaejerne Ved Stranden.

Man skal dog være opmærksom på, at kommunen efter en eventuel ophævelse af servitutterne stadig vil være kontraktligt forpligtet af de aftaler, der er indgået i skøderne og deklarationen, kommunen underskrev i 1991.

Det nævnte er blevet bekræftet af Miljøministeriet, Landsplanafdelingen (j. nr. SN 2001-LPA207-0291. Ref. LVI), der den 15.02.05 har skrevet følgende til S. Riber Kristensen: ”En privat tilstandsservitut, der er pålagt et område efter gensidig aftale mellem en kreds af grundejere og en kommune, er omfattet af disse regler (mulighed for ophævelse, RK). En kommune kan altså også i denne situation ophæve servitutten i kraft af at være lokalplanmyndighed.

Ved at indgå en aftale kan en kommune blive forpligtet som kontraktspart. Den bindende kraft af en sådan aftale bortfalder efter Skov- og Naturstyrelsens vurdering ikke, selv om en servitut, der regulerer det samme forhold, bortfalder.

Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at de to regelsæt således har hver sit grundlag og ikke er i konflikt med hinanden.” (Skrivelsen findes i Kystdirektoratets og kommunens arkiver).

Med andre ord. Selv om kommunen som planlægningsmyndighed ophæver servitutterne i en lokalplan, er den stadig bundet af servitutterne som kontraktspart.

Kystdirektoratet i forhold til forslag til lokalplaner (vetoret).

Statslige myndigheder, herunder Kystdirektoratet, har videregående beføjelser ved forelæggelse af forslag til lokalplaner end ved forelæggelse af forslag til kommuneplaner og masterplaner. En statslig myndighed kan - med vetovirkning - gøre indsigelse mod bestemmelser i et lokalplanforslag.

Hvis Kystdirektoratet skønner, at bestemmelserne i et lokalplanforslag for marinaen er i strid med de vilkår, der er stillet i eller afledt af indvindingstilladelsen af 19. juni 1972, eller hvis der i øvrigt planlægges, så det tillades, at anlægget kan benyttes til andet end anlægsplads for lystfartøjer, vil Kystdirektoratet kunne gøre indsigelse med vetovirkning.

’Anlægget’ omfatter både broer og moler på søterritoriet og landarealet, der er markeret på kortet.

Direktoratet vil kunne nedlægge veto mod vejen over vinteropbevaringspladsen, selv om den er optaget i kommuneplanen og havnemasterplanen. Hvis man i direktoratet f. eks. mener, at vejen beslaglægger plads på vinteropbevaringspladsen eller skal tjene formål, der er lystbådehavnen uvedkommende, og gør indsigelse, vil der være blokeret for den videre behandling af lokalplanen.

Indsigelserne kan ikke afvises af kommunen som andre indsigelser, og lokalplanforslaget kan ikke godkendes endeligt af byrådet, inden der er opnået enighed mellem direktoratet og kommunen. Ministeren kan træffe afgørelse i sagen, såfremt direktoratet og kommunen ikke kan forhandle sig frem til en løsning.

Bestemmelserne om statslige myndigheders vetoret findes i planlovens §§28 og 29, stk. 4.

Se også: Miljøministeriet. Landsplanafdelingen. Vejledning om planloven, side 140-141.

Kommuneplan.

6) Kommuneplan 2004-2016. Rammer for lokalplanlægning.

ad 6: I kommuneplanen udlægges en vej fra Hindsholmvej ved Peder Møllerstræde over vinteropbevaringspladsen til Marinavej ved Bådkommissærens nye hal.

I offentlighedsfasen blev der gjort indsigelse mod udlæg af vejen, men indsigelsen blev afvist af byrådet efter indstilling fra Teknisk forvaltning.

Til behandling under pkt. 9 på mødet i Teknisk udvalg d. 14.06.05 fremsendte Ib Rasmussen, Henning Wind-Hansen og S. Riber Kristensen et forslag til ændring af kommuneplanen således:

”Tillæg til kommuneplanen.

a) Side 56: 7E1 Grønlandsgade. Særlige bestemmelser: ”- hvor en ny vejforbindelse til Hindsholmvej fastlægges –”. Udgår.

b) Side 57: 7F1 Marinaen. Særlige bestemmelser: ”- hvor en ny vejforbindelse til Hindshomvej fastlægges –.” Udgår.

Kommunen har ikke reageret på forslaget om at ændre kommuneplanen.

Kystdirektoratet i forhold til kommuneplanforslag.

Statslige myndigheder, herunder Kystdirektoratet, har ikke mulighed for at gøre indsigelse med vetovirkning, når forslag til kommuneplaner bliver fremsendt i høringsfasen. Statslige myndigheder forholder sig passive og betragter forslag til kommuneplaner som fremsendt til orientering. (Vejledning om planloven side 129).

Havnemasterplan.

7) Masterplan for Kerteminde Havn. Udarbejdet i tilknytning til Kommuneplan 2004 – 2016.

ad 7: I masterplanen udlægges vejen over vinteropbevaringspladsen som i kommuneplanen.

Der blev gjort indsigelse mod vejen i offentlighedsfasen, og til mødet i Teknisk udvalg d. 14.06.05 blev der fremsendt forslag til ændring af masterplanen således:

”Tillæg til havnemasterplanen.

c) Side 5, pkt. 3: ”Den kørende adgang til havnen kan med fordel suppleres med en ny tilkørsel via rundkørsel fra Hindsholmvej / Peder Møllerstræde.” Udgår.

d) Side 10, Delområde 3: Marinaområdet med området vest for marinavejen: ”En ny tilkørsel til marinaens bagland via en rundkørsel i forlængelse af Peder Møllerstræde vil betyde bedre parkeringsmuligheder i sommerhalvåret, hvor der er størst efterspørgsel. Udnyttelsen af arealet til sommerparkering vil samtidig stille krav om en oprydning af bådstativer, når de ikke er i brug.” Udgår.

e) Side 11, Kommuneplanens bestemmelser for 7F1 og 7F3: ”- Omkring Sejlklubben vil den nye vejforbindelse fra Hindsholmvej udmunde ved Bådkommissærens nye hal -.” Udgår.

Kommunen har ikke reageret på forslaget om at ændre masterplanen.

Kystdirektoratet i forhold til havnemasterplaner.

Forslag til havnemasterplaner behandles efter samme regler som kommuneplanforslag.

Tingbog.

Tingbogens udvisende d.07.07.2005.

(Matr. nr. 114a og 114b Kerteminde Bygrunde udgør marinaområdet).

Matr. Nr. 114a Kerteminde Bygrunde (Aktnr. H 163):

Nr. Dato Aktnr.

001 16.02.1972 Dok. om forbud mod opførelse af bygninger m.v. E 469

1131

002 03.01.1979 Lejekontrakt med Carsten Madsen H 249

943520

1979 Dok. om restaurationsbygning m.m.

1406

004 06.05.1981 Dok. om oversigt m.v. E 524

943521

005 16.09.1991 Lokalplan nr. 42 E 524

2451

006 01.11.1991 Dok. om adgangsbegrænsning m.v. H 163

2932

007 12.12.1991 Dok. om bebyggelse, benyttelse m.v. A 443

3311

008 18.08.1995 Lejekontrakt med Kerteminde Sejlklub anm byrder

2438

Nr. Dato Aktnr.

009 14.03.2003 Dok. om godkendelse af den Bådkommissæren

6383 A/S skete pantsætning iht lejekontrakt anm byrder

Matr. Nr. 114b Kerteminde Bygrunde (Aktnr. H 163):

Nr. Dato Aktnr.

001 16.02.1972 Dok. om forbud mod opførelse af bygninger m.v. E 469

1131

002 03.01.1979 Lejekontrakt med Carsten Madsen H 249

943524

003 25.01.1979 Dok. om restarationsbygning m.v.

1406

004 07.08.1991 Dok. om forbud mod bebyggelse m.v.

943525

005 16.09.1991 Lokalplan nr. 42 E 524

2451

006 12.12.1991 Dok. om bebyggelse, benyttelse m.v. A 443

3311

ad. Dok. lyst på matr. nr. 114a og 114b den 12.12.1991 (3311): Deklarationens begrænsning mod syd er vist på kortet med en stiplet linie. Deklarationen omfatter således den del af matr. nr. 114a, der ligger nord for den stiplede linie, samt hele matr. nr. 114b. Villaejerne ’Ved Stranden’ har påtaleretten. Fortolkningen af deklarationens bestemmelser for område ”II” (vist på kortet) er fastsat ved dom afsagt d. 03.10.2003 af Østre Landsrets 2. afdeling (2. afd. a. s. nr. B-3686-02).

Oversigtskort på næste ark.