Klassebåd Tilmelding

Klassebåde 2016

Kombineret Notice of Race/Sailing Instruction hentes her ⇓KS-F-SI-2016_v3 .

Tilmelding åbnede 20. marts og lukker først umiddelbart inden sidste sejlads .

Klik på tilmeldingsknappen ⇒ nemtilmeld-knap

  • Tilmelding til aftensejladserne sker via Kerteminde Sejlklubs Nemtilmelding og sammested (nederst på siden) kan du se listen med tilmeldte, eller der kommer senere detailliste på resultatsiden. Vis ⇒tilmeldte
  • Tilmeldingssystemet uspecificeret viser alle Kerteminde Sejlklub stævner/løb som det er muligt at tilmelde sig. For klassebådene er link dog direkte og kun til aftensejladserne.
  • Man kan ikke lave tilmelding uden betaling af selve stævnegebyret.
  • Udfyld gerne så mange felter som muligt fra begyndelsen, men du kan vende tilbage og ændre/tilføje.
  • Deltagere kan selv foretage afmelding og automatisk få refunderet det indbetalte beløb.

Hvis man har problemer med dette kan Klassebådsudvalget hjælpe med at oprette, rette og slette tilmeldinger via vores administrationsmodul. Kontakt stævneledelsen via mail.

Ændringer til sejladsbestemmelser kan se på opslagstavlen.

Husk at der kræves gyldigt klassebevis, og hvis det er en fornyelse udsender Sejlunionen en remindermail via websejler. Vejledning findes hos Dansk Sejlunion.

Liste med tilmeldte:

 

7m-banner-nyhus

 

Sejladsprogram er:

2016 Aftenkapsejlads Klassebåde Kerteminde Sejlklub

Tidsplan for ONSDAGSSEJLADSER (se også Nor/SI for korrekt version)
Sejladsen er sammensat af 4 serier samt en samlet serie hvori alle sejladser indgår.
Det tilstræbes at afvikle 2 sejladser på hver sejlaften og fri antal på hele sejldage).

Fayard Cup

  • 20. april.  – 1. varselssignal 18.55
  • 27. april   – 1. varselssignal 18.55
  • 04. maj   –  1. varselssignal 18.55
  • 11. maj   –  1. varselssignal 18.55
  • 18. maj   –  1. varselssignal 18.55

Hempel Cup

  • 25. maj   –  1. varselssignal 18.55
  • 01. juni   –  1. varselssignal 18.55
  • 08. juni   –  1. varselssignal 18.55
  • 15. juni   –  1. varselssignal 18.55
  • 22. juni   –  1. varselssignal 18.55
  • 29. juni   –  1. varselssignal 18.55

Superbrugsen Cup

  • 10. august       – 1. varselssignal 18.55
  • 17. august       – 1. varselssignal 18.25  OBS tidspunkt
  • 24. august       –  1. varselssignal 18.25
  • 31. august       – 1. varselssignal 18.25

Halberg Cup

  • 07. september –  1. varselssignal 18.25
  • 14. september –  1. varselssignal 18.25
  • 21. september –  1. varselssignal 18.25 Kun en 1 sejlads planlagt
  • 01. oktober       – 1. varselssignal 11.55  (Obs lørdag med så mange sejladser som muligt/rimeligt – og med fællesspisning og præmieoverrækkelse i klubhuset lørdag aften)

 

Husk også →Storebæltsmesterskaberne der også er klubmesterskab.

Sejlads Meddelelser

Slut, prut finale, Køster kunne ingen overhale.

Udgivet d.03 okt 2016

Det rimer ikke helt, men det passer til gengæld.

Sæsonen blev afsluttet på fornem vis. Lørdag den 1. oktober kunne 9 Folkebåde stævne ud i Sol og varme og, som sædvanligt, ingen vind. MEN, så kom den sgu. Det havde de færreste vist troet, men vi fik 5 sejladser i 4-6 m/s. Vores dygtige baneledere havde stillet i stærkeste opstilling, og endda med en mærkebåd. Det betød at der hurtigt kunne flyttes mærker, når vinden sprang, og derfor kunne 5 sejladser afvikles på godt 4 timer, med næsten ingen ventetid. De færreste opdagede vist at topmærket blev flyttet i 5. sejlads, og derfor var der nogen undren over 2 dut ved bundmærket. Men her var forklaringen.

I 2016 har der i alt været afviklet hele 38 sejladser. 14 både har deltaget, og 2 både har fuldført samtlige: Kong Fus og Astrea. 10,4 både har i snit deltaget, og en enkelt onsdag har alle været med. Oftest vindende båd blev Geppeline med 11 prikker, og lige efter kommer Kong Fus med 10 prikker. Men her stopper det også med at skrive “lige efter” om Kong Fus. Helt suverænt og meget fortjent vinder Køster og 2XKristian aftensejladserne og dermed den eftertragtede Solita pokal. Efter 35 tællende sejladser står Kong Fus med 96 point, svarende til en gennemsnitlig målgang som nr. 2,7!

2016 blev også året hvor de unge piger fandt interesse for Folkebådssejlads. Henriks datter, Julie, Sisi´s datter, Tine, og Henriettes datter, Signe, viser vejen frem.

Efter årets sidste sejladser deltog vi i Afriggerfesten. 80 glade sejlere festede til rigtig god levende musik, efter at have spist en lækker 3 retters menu. En passende afslutning på en dejlig sæson. Håber vi alle ses i 2017, plus gerne lidt nye Folkebåde.

img_1738_srgb

De glade vindere af Solita pokalen: Erik Køster, Kristian Holgaard og Kristian Aarup

 

Flemming Palm, ALPI

 

Ufatteligt!

Udgivet d.15 sep 2016
img_1587

På vej tilbage til havnen, på en lun september-aften og 2 m/s

Når Folkebådene sejler, nægter sommeren tilsyneladende at give op. Så igen sol, varme, og desværre, igen igen, meget let vind. Som jeg huske det, har vi kun haft 1 aften i 2016, hvor det har være nødvendigt at hænge alle 3 (Gælder ikke for Køster). Sejrene tog KongFus og ALPI. Sisi var forhindret denne aften. Derfor tog hendes datter pinden, og lavede en flot 2. plads! Mon Sisi tør låne hende pinden en anden gang?

på onsdag sejles den sidste aftensejlads i år, og jeg håber I møder talstærkt op. Tænk på det indholdsløse evige efterår der venter!

Heldigvis får vi, til slut, en hel lørdag eftermiddag mere at sejle i. 1/10 kl. 12.00 går den første af 3-4 starter, som endeligt afslutter aftensejladserne. Vinderen af aftenserien kommer hjem med Solita pokalen, som er en vandrepræmie. Desuden afsluttes her også Halberg-cup.

Disse præmier overleveres i forbindelse med Afriggerfesten, som begynder lørdag 1/10 kl. 18.30 i restauranten. Husk at tilmelde jer selv og jeres koner/mænd. Jeg skal nok sørge for, at vi folkebådssejlere kan komme til at sidde ved samme bord. Det bliver lettere, hvis I Fortæller at i er Folkebådssejlere, når I tilmelder.

Flemming Palm, ALPI

Vindstille fra alle retninger.

Udgivet d.08 sep 2016

img_1442

7. september var en fantastisk sensommeraften. På ALPI “sejlede” vi alle i korte bukser og T-shirts. Desværre nåede vi ikke ud til starten. Til gengæld havde vi god tid til at studere de andre både som nåede starten, og nu drev forbi os. Vi kunne se, at Frøken is-Kold sejlede Chess helt alene. At 1079 også havde en ung pige ved roret. At Køster havde sendt sine gaster over i læ side! (Vi regner med at han ellers var bange for at få bommen i hovedet). Og vi kunne se at 1007 drev først i mål, på den stærkt forkortede bane, som endte med at blive 0,6 sømil, i alt!

Aftensmaden gjorde det hele værd: Masser af sprød flæskesteg, med brun sovs og kartofler, rødkål og agurkesalat. Derefter Æblekage.

VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT!

Starttidspunktet lørdag den 1/10 er flyttet til kl. 12.00! Der sejles herefter så mange sejladser som muligt, dog startes der ikke efter kl. 16.00. Sejladsernes længde tilstræbes ganske som normale aftensejladser, så det skulle nok være muligt at nå 4 gode sejladser.

Klokken 18.30 er der Afrigger middag, sammen med de andre kølbåde. Her vil Solita-pokalen blive overrakt til vinderen af aftensejladserne og de 3 bedste til Halberg-cup vil også blive præmieret. Tirsdagssejlerne vil også holde deres præmieoverrækkelse. Der vil være levende musik, og både forret, buffet, og dessert. Prisen er 225 kr. Jeg håber virkelig at vi Folkebådssejlere stiller talstærkt op, og får hyldet vinderne, og i det hele taget, sluttet sæsonen af med manér.

Fra på mandag kan I tilmelde jer, ved at ringe til Pernille og Mark på Tlf. 65 32 24 53. Man kan også tilmelde og betale on-line.

Flemming Palm. ALPI

Afrigger sejlads og fest

Udgivet d.06 sep 2016

Afriggersejlads og -fest

afrigger-2016

Download plakat til udskrift ⇓ AfriggerSejladsOgFest_2016

AFRIGGER SEJLADS
LØRDAG DEN 1. OKTOBER KL 13:00 HOLDER KS AFRIGGER SEJLADS

Sejladsen er åben for alle sejlførende både og sejladsen starter i lighed med tidligere år fra klubhuset. Her mødes alle inden sejladsens start iført sejlertøj, redningsvest og udklædning. Der løses en “vanskelig” opgave inden sejladsen.

Tilmelding til Jørgen Larsen: 30 92 63 35 med angivelse af navn på båd og skipper.

AFRIGGER FEST
LØRDAG DEN 1. OKTOBER KL 18:30 HOLDER KS AFRIGGER FEST

Pris inkl. buffet og velkomstdrink: 225,- kr/person
– Inklusiv underholdning med lokalt islæt, leveret af proffer.
– Præmieoverrækkelser fra årets sejladser kølbåde/piger/klassebåde.
– Rigtig sejler dansemusik “ikke for højt”.
– Husk at rede op i båden, og lad bilen stå.

Tilmeld dig senest d. 29. september til denne helt uforglemmelige fest

Vinderen af SuperBrugsen Cup fundet.

Udgivet d.01 sep 2016
FullSizeRender

De stolte vindere af SuperBrugsen Cup

Igen fantastisk vejr til Folkebådene, som fik 2 sejladser i strålende sol og 4-5 m/s, på årets sidste sommerdag. ALPI tog 1. sejlads, og Tuffe  tog 2. sejlads. Flot klaret, i forhold til deres meget begrænsede træningsindsats! Håber vi ser lidt mere til jer, her i efteråret?

SuperBrugsen sponserede årets 3. cup. Med kun 10 point, efter 8 sejladser og 2 fratrækkere, vandt Geppeline suverænt. ALPI og Kong Fus, tog de næste pladser, og alle fik rødvin, sponseret af SuperBrugsen. Nu ser vi frem imod årets sidste cup: Halberg Cup, som sigtes imod at bestå af 5 aftensejladser, samt 3 sejladser lørdag den 1/10, med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse. Herefter vil følge 6½ måned i det dybeste mørke. Bådene skal på land, og livsglæden bliver sat på stand-by.

Husk at tilmelde jer Romsø Rundt:-)

Flemming Palm, ALPI

 

1 2 3 7