Klassebåde

Klassebåde

I praksis er klassebåde lig med Nordisk Folkebåd.

Links til regler, tilmelding, resultater og andet.

2015 og fremefter findes kun her. 2014 og tidligere findes på ks-f.dk

Klubmesterskaber 2016 og Storebæltsmesterskab – ⇒Tilmeld her

 

Tilmelding

Regler og tilmelding

Sejlads

Resultater

Meddelelser

Meddelelser og andet fra aftensejladserne.

Folkebåds historier

Link og andre henvisninger om folkebåde, udover aftensejladsen.

Følg Facebook gruppen omkring Folkebåds 75 år fødselsdag og Goldcup i 2017

Error: (#200) Requires either admin permissions or member using installed app.
Type: OAuthException
Code: 200

Meddelelser, 5 nyeste Klassebåde

Årets sidste aftensejlads sluttede som de begyndte.

Udgivet d.25 sep 2017

IMG_4092

Dvs., med meget svag vind. I det hele taget husker jeg 2017-onsdagene, som enten meget blæsende, eller næsten uden vind. Denne sidste onsdag lykkedes det alligevel vores dommere, at give os 2 gode sejladser, timet så vi lige nåede ind, inden det blev helt mørkt. Førstepladserne tog ALPI og Kong-Fus, og efter en hel sæson ligger disse både á-point, inden de afgørende finale-sejladser den 7/10-17, inden afriggerfesten. HUSK AT TILMELDE JER TIL AFRIGGERFEST; I RESTAURANTEN!!!!! Lad os alle slutte sæsonen ordentligt af, med fest og præmieuddeling.

Flemming, ALPI

 

Sailwave resultatlister, unsafe meddelelse

Udgivet d.06 sep 2017

Sailwave har fornylig forbedret deres sikkerhed og dermed skiftet i adresser. Rent teknisk betyder det, at der er tilføjet et certifikat og hjemmeside adresser starter med https: (mod tidligere http:)

Desværre udelader sailwave www fra adressen så resultatlister placeres med adressen https://sailwave.com—  og ikke med https:/www.sailwave.com— som er den form deres certifikat er udstedt til.

Det betyder at du i nogle browsere (fx EDGE og FIREFOX) får en besked om “unsafe side” når du vil se en sailwave-resultatliste.

Du kan ignorere beskeden, der er ikke noget seriøst unsafe.

En henvendelse til sailwave giver forhåbning om at det løses generelt, enten ved et nyt certifikat der også gælder adresser uden www eller anden løsning. Men der kan gå nogen tid, så indtil da skal man omgå denne URL-parser-fejl på en eller anden måde.

På Kerteminde-Sejlklub hjemmesiden forsøges en løsning eller omgåelse, med omskrivning af adresser, men kun for de nyeste, da det er uoverkommeligt mange steder såfremt alle gamle henvisninger skal ændres.

En anden mulighed er at se resultatlisten trods advarslen, som vist i billedet herunder.

sailwave-unsafe

Og tilsyneladende er det kun EDGE og FIREFOX der giver problemet, så en tredje løsning kan være at bruge Safari, Cliqz, Opera, Chrome eller anden browser.

Opdatering kl 22, 7. sept 2017- Sailwave har løst problemet med certifikat og parsing af URL.

Send besked til it-support hvis du mod forventning oplever fejlen i anden browser.

Blind høne kan også finde et korn?

Udgivet d.31 aug 2017

IMG_3976

 

Eller også beviste Henrik Kold bare, at vi aktive Folkebådssejlere mangler en god portion før vi er på niveau med fordums stjerner. I hvert fald satte Astrea 2 prikker, med Henrik som gæst. Jeg selv gæstede på Rio, efter at først Anders spurgte om jeg kunne tage hans plads, og derefter spurgte Scott, om jeg også kunne tage hans!! Desværre kan jeg altså kun være et sted ad gangen. Men at vi endte med at sejle Rio 2 personer er ingen undskyldning for at vi blev tørret, ydmyget og udstillet i 2. start, af Henrik Kold, idet han 5 sek før start strøg op om vores læ, luffede lidt op, og skød afsted helt nede ved læ mærke, imens vi, efterladt på linjen, forsøgte at samle kæben op.

Vigtigt: Formand Jørgen Larsen har tryglet mig om at flytte vores afslutningssejladser fra 30/9 til lørdag den 7/10!! Argumentet er, at de har fastlagt afriggersejlads og fest til denne dag, og Kølbådssejlerne har simpelthen måttet sande, at uden os Folkebåde, bliver der ingen fest!!! Derfor sejler vi 3-5 sejladser den 7/10. Husk at skrive det i kalenderen, og booke gaster.

Flemming, ALPI

 

 

 

En lidt sløj aften på bugten

Udgivet d.24 aug 2017

IMG_5546

 

En pakket august med både Guldpokal og Fynsmesterskab, samt et kommende DM, er måske forklaringen på at kun 7 Folkebåde valgte at bruge en flot, men vindfattig solskinsaften på bugten. Rio og Køster tog førstepladserne, delt med restauranten, som serverede en stor hakkebøf, som udmærkede sig ved at være hårdt stegt udvendigt, og rosa indvendigt. Jeg er normalt skeptisk ved rødt hakkekød, men den var så velsmagende at jeg tog chancen. I skrivende stund har jeg ingen symptomer der indikerer, at jeg burde have sendt bøffen tilbage på panden. Desserten bestod af en kage med “ladyfingre”. Den smagte godt, men det lyder lidt makabert.

Flemming, ALPI